Tosomhed

Tosomhed

mandag den 5. december 2011

Knækbrød


/ knækbrød.

2 dl. Hørfrø
2 dl. Sesam
2 dl. Solsikkekerner
2 dl. Havregryn
2 ts. Salt
7 dl. Mel
2 ts. Bagepulver
2,5 dl. Olie
4 dl. Vand

Evt. drys med grov salt eller anden krydderi.

Rør alt det tørre sammen og tilsæt derefter olie og vand.
Rulles tyndt ud mellem to stykker bagepapir. Der bliver mel. 4 – 6 plader.
Bages ved 200 i ca. 15 min. 

torsdag den 10. november 2011

Misk mask

Velkommen til min nye blog. Jeg har tænkt, at jeg har brug for et sted, der er mit, og hvor jeg kan lege lige det, jeg har lyst til.
Jeg har altid været en kreativ sjæl, men efter nogle år med lidt turbulens, hvor jeg ikke rigtig har kunnet finde ro til at lave noget, så er der nu fuldt blus på kreativiteten igen.
Jeg laver lige, hvad der falder mig ind, æsker, jeg maler lidt, fotografier osv., og så er jeg virkelig glad for mad. Jeg tænker, at jeg også vil dele lidt opskrifter med jer engang imellem, når jeg falder over noget virkelig godt.

-De kreativite sjæle, gør ikke kun ting ud af nødvendighed, men finder glæde ved at skabe og tilføre livet og mennesker fantastiske oplevelser - hver på sin måde - og man kan råt for uhæmmet suge til sig, tage ind og enten blot lade sanseindtrykket finde plads o ro, men også bruge løs og skabe nyt med sine egne hænder......
-Der findes intet facit - hvor uendeligt befriende - der er intet godt eller skidt - der findes kun det mine øjne ser, og det mine hænder skaber.....

Jeg finder glæde ved at se, hvad andre laver, og jeg suger til mig af den overflod, som kreative mennesker, kunstnere og andet godtfolk deler ud af.

Jeg har intet copyright på mine ting, men jeg anerkender, at andre har. Kan du bruge noget af det jeg laver, er du velkommen til at bruge mine ideer osv. Har du ikke lyst til selv at lave det, så spørg mig, om det du falder over, er til salg....

Kh. Wins

onsdag den 9. november 2011

Banan kage........

Her er opskriften på banankagen, som jeg engang har fået af en kollega. Prøv den, den er super god.

225 g.fedtstof (Jeg bruger halvt smør, halvt rapsolie)
460 g sukker
4 æg
5 bananer
50 g hakkede nødder
50 g havregryn
1 1/4 dl kærnemælk ( eller anden surmælksprodukt)
1/2 tsk salt
2 tsk natron
2 tsk vaniljesukker
355 g mel

Bages ca. 1 time på nederste rille ved 200 grader i en lille bradepande. Kan godt blive noget mørk i overfladen- læg et stk. bagepapir ovenover.

Serveres gerne med creme fraiche eller et andet surmælksprodukt.